Skab værdi ved at se mennesket først og fremmest


Det er for alvor blevet svært at fastholde medarbejdere. Der er mange stillinger og virksomheder at vælge imellem, og vi er blevet mere bevidste om, hvad vi egentlig ønsker at bruge vores tid på. Vi prioriterer i højere grad frihed, frem for et arbejde med lange arbejdsdage. De mange muligheder stiller krav til den enkelte, ligesom det i høj grad stiller krav til  ledelsen i kampen om at fastholde medarbejdere.

Min mission er at hjælpe ledere og medarbejdere med at skabe gode vilkår for arbejdslivet for sig selv og i samarbejdet med andre. Det indebærer på den ene side, at den enkelte tager ansvar for at finde sit eget formål og indre motivation - og på den anden side, at man i rollen som leder tager ansvar for og arbejder målrettet på at sikre et godt arbejdsmiljø.

Jeg arbejder med mennesker, som ønsker at udvikle sig gennem fokus på alle aspekter af livet. Og som frem for alt ønsker at stå stærkt i sig selv, præcis som det menneske, de er. Og med virksomheder, der ønsker at udvikle og støtte det enkelte menneske i netop dette, gennem fokus på modig ledelse og et trygt arbejdsmiljø - hvor forskellighed værdsættes, og hvor det enkelte menneske bliver set.


 
- Anja Muhlig, Coach & Konsulent

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Coaching

Et coachingforløb er for dig, der ønsker at
arbejde med dig selv, få større selvindsigt og forståelse for, hvad der er vigtigt for dig - dine værdier. Det kan eksempelvis være dig, der gerne vil finde den rigtige balance mellem dit karrierejob og dit familieliv, din fritid.

Jeg tilbyder både individuel coaching og coaching i grupper,

Læs mere her.


Teamcoaching

Et stærkt og succesfuldt team er først og
fremmest karakteriseret ved et godt samarbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed. Og det kræver bl.a. tillid og nysgerrighed såvel som ærlighed og respekt blandt teammedlemmerne. 

Ønsker du at styrke samarbejdet i dit team, din afdeling eller din ledergruppe, så lad mig hjælpe dig med et teamcoachingforløb tilpasset netop jeres situation og behov.

Læs mere her.

Modig ledelse

For at kunne fastholde og udvikle medarbejdere er der brug for modige ledere, der kan sætte retningen, og som først og fremmest kan understøtte et arbejdsmiljø, der bygger på trygge rammer, Et arbejdsmiljø, hvor den enkelte trives - og af den grund er med til at skabe bedre resultater.

Det stiller store krav til dig som leder. Og det kræver både mod og sårbarhed. Fordi begge dele bidrager til øget trivsel.

Læs mere her.

Karriere og familie

Mit særlige fokus er de udfordringer, som vi alle oplever i en eller anden grad i forsøget på at balancere karrieren med familielivet. Jeg tager udgangspunkt i det hele menneske og tror ikke på, at vi kan opdele vores liv i arbejde og familie. Vi må betragte livet som en helhed, hvis vi skal finde balancen. Ønsker og behov kan være vidt forskellige for dig og mig, men fælles for os er, at vi kan ikke nå det hele, hvis vi gerne vil være fuldt til stede i det, vi er i. Vi er nødt til at træffe valg og fravalg. Vi må prioritere. Det kræver, at vi er bevidste om vores egne personlige værdier, vores behov og det, der motiverer os. Og så handler det handler i høj grad om at stå ved sig selv. Og at acceptere, at den løsning, der er den rigtige for dig, ikke nødvendigvis er den rigtige for mig.

Et forløb med fokus på skabe balance mellem karriere og familielivet er relevant for dig, som selv oplever denne udfordring, eller dig, som er leder i en virksomhed, hvor der er flere medarbejdere, som oplever denne udfordring. 

Læs mere her.

Mit fundament


Min overbevisning er, at for at fungere godt på en arbejdsplads, og for at kunne forfølge vores ambitioner både på arbejdet og privat, er vi nødt til at skabe plads og rum til det hele menneske. Vi har brug for at blive set, og vi må lade os se, med alt hvad det indebærer af værdier, følelser, overbevisninger, sårbarhed og livsændrende begivenheder.

Og det er BÅDE vores eget ansvar OG en ledelsesmæssig opgave!

Vi er nødt til at tage ejerskab og ansvar i forhold til at finde egen mening og motivation; både for vores liv som helhed og vores karriere; vores ønsker og de strategiske mål, som vi vælger at forfølge. Dette indebærer samtidig at træffe bevidste valg og at prioritere – og at kommunikere det tydeligt. Jeg tror på, at vi som menneske samarbejder og præsterer bedre, når vi kan se os selv og vores egen rolle i den sammenhæng, vi indgår i. Når det giver mening for os, helt personligt.

Og vi må som ledere stille op, vise mod og sårbarhed - og rumme det hele menneske.

Min tilgang virker, fordi:

  • Jeg elsker at indgå i dialog med andre mennesker og fremfor alt at lytte – og jeg er god til at høre og forstå det, folk siger, og til at hjælpe med at omsætte dette til konkrete initiativer.  Også i situationer, hvor det handler om at drage nytte af forskellige perspektiver og overbevisninger.
  • Jeg sætter fokus på det ansvar, vi som mennesker selv kan tage for vores eget liv, og hjælper på den måde den enkelte med at finde egen mening og motivation – og at tage styring og handling på baggrund heraf.
  • Jeg understøtter den personlige turn around ud fra en bevidsthed om, at personlig udvikling tager tid – og til gengæld skaber langsigtet forankring.
Og så er jeg ikke bange for at gå tættere på og træde ind i det rum, hvor der er sårbarhed og stærke følelser på spil.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig...

Kontaktinfo

 
Adresse

Rundholtsvej 115

2300 København S

Danmark

 
E-mail
 
Telefon